Grøn te er den originale type te, hvor tebladene  kun er rullede, dampede og tørrede. Den enkle proces giver flere sundhedsmæssige fordele bl. a. bevares de stærke antioxidanter. NatureSources økologiske grøn te sortiment spænder bredt  fra ren grøn te, som Matcha og Sencha, til grøn te med smag af jordbær, aloe vera, ginseng, ingefær, gurkemeje og lemon.  God jagt på at finde din egen favorit herunder!

Hvad er grøn te?

De grønne teblade er fra teplanten Camillia Sinesis, ligesom sort te, hvid te og Oolong te også er det. Forskellen mellem de forskellige typer te ligger i forarbejdningen. Grøn te rulles, dampes og tørres. Den store forskel på sort og grøn te er at sort te oxideres og bliver sort, mens grøn te kun tørres. Denne skånsomme forarbejdningsproces bevarer pherolerne som er teens antioxidanter også mikronæringsstofferne som mineraler, vitaminer, klorofyl og pektin bevares. Derfor er det vigtigt at tevandet ikke er mere end 80 grader varmt for ellers ødelægges de gode egenskaber ved grøn te.

Hvordan produceres grøn te?

Teplanten trives i bjergene, hvor der er tørt, fugtigt og læ for stærk vind. De friske skud og knopper høstes ved håndkraft af traditionelle teplukkere, der ved hvornår der skal høstes for at få det bedste resultat. Derefter rulles, dampes og tørres bladene for at stoppe oxidationsprocessen. Bladene rulles for at knuse bladene og derved fremkalde den gode smag og duft. Bladene tørres for at mindske vandindholdet i bladene og forlænge holdbarheden. Den skånsomme proces gør grøn te til et sundere valg end både sort te og kaffe.

Japansk Te

Japansk grøn te er verdensberømt og mange mennesker rejser hvert år til landet for at opleve tedyrkningen. En særlig japansk dyrkningsmetode er at dække temarkerne over med bambustage, så planterne står i skygge. Skyggedyrkningen giver et højt indhold af klorofyl i bladene, der dels giver en ekstra forårsgrøn farve og dels giver smagen dybde og sødme. Vi fører Clearsprings Gyokuro grøn te, der er dyrket under bambustag for at opnå den umamirige smag. Vores Matcha te fra Uji regionen i Japan er også dyrket under tage, hvilket giver den smukke smaragdgrønne farve og den dybe smag.

Indeholder grøn te koffein?

Ja, grøn te indeholder koffein, ca. 50 mg pr. kop. Koffeinen udgør mellem 2 – 4% af den grønne te. Til sammenligning er der ca. 85 mg koffein i en kop filterkaffe. Hvis du vil nyde den grønne te, men undgå koffein, så kan du prøve Clippers koffeinfrie grønne te.

Grøn te har mange gode egenskaber

Undersøgelser peger på at polyphenolerne i grøn te er gode for helbredet. Den traditionelle kinesiske medicin har i hundredevis af år anbefalet grøn te netop p.g.a. bl. a. dens gavnlige effekt på at kontrollere vægten ved at forbedre stofskiftet. Teens antioxidanter øger tilsyneladende kroppens energiniveau, så kalorierne ikke så let sætter sig som fedtdepoter. Polyphenoler er blevet tillagt andre gode egenskaber bl. a. at de mindsker hævelser og inflammation, beskytter brusk mellem knoglerne og måske endda hjælper med at forebygge prostatakræft.

NatureSources perfekte kop grøn te:

  • Find din yndlingskop frem
  • Læg et grønt tebrev i skålen eller 1/2 tsk løse, grønne teblade
  • Hæld 70 – 80 grader varmt vand over dine teblade
  • Lad teen trække et par minutter alt efter hvor stærk du kan lide din te.
  • Filtrer teen gennem et tefilter og hæld den tilbage i koppen igen
  • Hvis du vil søde din grønne te, så brug lidt økologisk sukker/sirup eller en økologisk plantedrik
  • Nyd din te mild eller stærk som du foretrækker det. Når du har brygget grøn te et par gange, så ved du nøjagtigt hvordan du bedst kan lide den!

Hvor meget grøn te må man drikke?

Du får den gode virkning i den første kop du drikker. Det er ikke sådan at virkningen af teen bliver fordoblet hver gang du drikker en kop. Derfor mener vi at 1 – 2 kopper om dagen er fuldt tilstrækkeligt til at opleve fordelene og nydelsen ved at drikke grøn te. Og husk at der er koffein i grøn te, så for mange mennesker vil det være bedst at drikke den om morgenen eller som en eftermiddagste.

Hvorfor vælge økologisk grøn te?

Når du vælger en økologisk grøn te vælger du et rent produkt uden rester af sprøjtemidler. Dette er vigtigt for dit helbred, din fertilitet, for miljøet og i sidste ende også for dyrene. Alle vores grønne teer er økologiske og har mindst en officielt anerkendt certifikation, så du er sikker på, at produktet holder hvad det lover.

Køb grøn te og andre drikke hos NatureSource

Vi har udvalgt et varieret sortiment til dig indenfor kvalitetsmærkers innovative grønne teer. Vi fører grøn te fra Pukka, Clipper, Aromandise, Ministry of Tea, Hampstead Tea og Clearspring. Hvis du er grøn te novice, så vil vi anbefale at du f. eks. begynder med en Sencha Grøn Te fra Clearspring eller en Instant Matcha Latte fra Aromandise. Hos NatureSource er du altid garanteret velsmagende økologiske drikkevarer som kombucha, frugtjuice og saft, plantedrik og kokosvand samt te og kaffe i en høj kvalitet! Hold løbende øje med vores gode tilbud, hvor du kan spare op til 50% på økologi.Gå på opdagelse i vores nøje udvalgte sortiment, udvalgt på baggrund af renhed, velsmag og etisk produktion.