Nudelsuppe med miso, tofu og friske grøntsager
Nudelsuppe med miso, tofu og friske grøntsager.
Prøv den næste gang du skal lave en let og lækker middag eller en frokostret til hele familien. Der er masser af smagsoplevelser i en skål. Her er der brugt miso og shoyu fra Clearspring, der producerer japanske råvarer af økologisk og prisvindende kvalitet ud fra traditionelle japanske familieopskrifter.
Ingredienser
- 4 forårsløg
- 2-3 fed hvidløg
- 1 chili (eller efter smag)
- 1-2 tsk friskrevet ingefær
- 1 glas fast tofu
- Olie til stegning, fx sesamolie
- 2 tsk Clearspring brun miso
- 1 tsk chilisauce
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1 liter kogende vand
- 150 g slikærter
- 100 g enokisvampe
- 2-3 gulerødder
- 200 g Clearspring brune risnudler
- Clearspring Shoyu til servering
Sådan gør du
- Hak forårsløg i tynde skiver og gem den grønne del af forårsløgene til topping.
- Hak også hvidløg og chili fint.
- Hak også slikærter i skiver og skær gulerødder papirstynde på et mandolinjern – stil slikærterne og gulerødderne til side.
- Pak tofu ind i et rent viskestykke, pres overskydende væske ud af tofuen og skær det i tern.
- Varm en stor gryde med lidt olie og steg tofu til de er gyldne.
- Tilsæt de hakkede forårsløg, hvidløg og chili til gryden og steg dem i nogle minutter.
- Riv frisk ingefær og tilsæt sammen med miso og chilisauce.
- Rør grøntsagsbouillon ud med kogende vand og tilsæt til gryden.
- Lad grydens indhold simre og tilsæt til sidst de hakkede slikærter.
- Smag suppen til med ekstra miso eller chili.
- Kog nudler efter pakkens anvisning i en gryde for sig selv.
- Anret en skål med nudler, lidt enoki svampe, et par deciliter suppe og top med de finthakkede forårsløgtoppe og gulerodsskiver.
- Server med sojasauce ved siden af.
Velbekomme!
Opskrift og video af Englerod.











