Ayurvedisk mungdalsuppe
Mungdalsuppe er ideel som frokost eller let aftensuppe og mætter dig. Serveret med basmatiris er det et komplet og lækkert måltid.
3 – 4 portioner.
- Læg mungdal’en i blød i koldt vand natten over (hvis du har tid, det er ikke et must)
- Hæld iblødsætningsvandet væk, inden du går i gang med at lave retten.
- Kom mungdal’en i en halv liter frisk vand og kog op ved middel varme.
- Der dannes et gråligt skum under opkogningen, som er nemt at fjerne med en hulske (gøres inden du tilsætter de øvrige ingredienser).
- Hold låget på gryden og reducer varmen, når bønnerne koger.
- Kog mungdal’en i 25 minutter eller indtil de er bløde.
- Hvis du kan lide hvidløg, så kog to hele fed hvidløg bløde, hak dem og kom den derefter i suppe.
- Riv den friske ingefær og kom den i suppen.
- Tilsæt derefter krydderierne: kværn først spidskommen og korianderfrø i en morter/krydderikværn. Kom begge i suppen.
- Tilsæt gurkemeje og kanel i pulverform. Lad det hele simre i cirka 10 minutter. Tilsæt eventuelt lidt varmt vand.
- Smag til med 2 spsk ghee (eller kokosolie), lidt sort peber og stensalt.
- Server den færdige split mungbønnesuppe med basmatiris og friskhakkede korianderblade.
Velbekommen.
3 dl mung dal
½ liter vand
2 fed hvidløg (valgfrit)
et stykke frisk ingefær, ca. 4 cm lang
1 tsk gurkemejepulver
1½ tsk frisk malede korianderfrø (brug en morter eller krydderikværn)
1½ tsk frisk malede spidskommenfrø (brug en morter eller krydderikværn)
½ tsk kanelpulver
Salt
Sort peber
2 spsk ghee (hvis du undlade ghee eller bruge jomfru kokosolie i stedet for)
en håndfuld frisk koriander













